Forretningsområder
Grafisk kommunikation – Grafisk IT
Traditionelle tryksager, digitalt eller offset, elektronisk dokumentgenerering, specialtryk, avancerede direct mails, lagerhotel, integrerede produktionsløsninger og meget mere...
Bording tilbyder en bred vifte af services og løsninger inden for grafisk kommunikation og grafisk IT - og vi tager gerne imod nye udfordringer. Finder du ikke, hvad du søger her på bording.dk, er du derfor meget velkommen til at kontakte os for råd, vejledning og inspiration til dine kommunikationsopgaver – helt uforpligtende naturligvis.
Grafisk kommunikation er alle former for visuel kommunikation, trykt eller online. Det være sig alt fra faktura, kuverter og brevpapir over brochure, direct mail eller annonce til avancerede budskaber og individualiseret markedsføring - dvs. alt der på en eller anden måde bidrager til virksomhedens kommunikation.
Gennem udvikling af grafisk IT tilstræber vi den optimale udnyttelse af IT i alle aspekter af den grafiske kommunikation, fra kreativ proces til endelig produktion. Vi er innovative i vores tankegang og udvikler løsninger med udgangspunkt i markedet, i et specifikt brancheområde eller den enkelte kunde.
Grafisk IT bidrager til optimering af processer relateret til virksomhedens kommunikation, internt og eksternt. Det betyder f.eks. målrettede budskaber, effektiv kommunikation, frigørelse af ressourcer og reduktion af omkostninger.