Lager og logistik
Bording tilbyder lagerhotel for alle virksomhedens standard-, marketing- og promotionartikler – uanset om de er produceret af Bording eller anden leverandør.
Hvis du ønsker at få produceret dine materialer hos en anden leverandør, er det helt i orden med os. Leverandøren skal blot sende dine materialer til Bordings lager, så sørger vi for at registrere modtagelsen og opdatere lagerbeholdningen.
Når materialerne er registreret på lagerhotellet, vil du – og dem du giver brugerrettigheder – kunne se, hvilke materialer og hvilken beholdning virksomheden har til rådighed. Derfra er nemt at lægge en bestilling på ønskede materialer, som derefter leveres ifølge gældende aftale.
Arbejder jeres virksomhed med afdelingsspecifikke budgetter og profitcentre, håndterer BordingNet ligeledes fakturering og afregning direkte.
Grundstenen i Bordings lagerhotel er BordingNet, som kan tilgås direkte fra dit skrivebord. Alt hvad det kræver, er en registrering af dig som kunde på BordingNet, samt en definering af de services, du ønsker at benytte dig af. I bestemmer, hvem der via BordingNet skal have adgang til at bestille de enkelte artikler. Varerne leveres med aftalt varsel på den eller de aftalte adresser og lagerbeholdningen opdateres automatisk i BordingNet.
Lagerhotel hos Bording mindsker virksomhedens omkostninger forbundet med opbevaring af materialer og gør det muligt for virksomheden at optimere eksisterende kvadratmeter, uden at skulle tænke i hyldemeter og lagerreoler. Endvidere frigøres ressourcer fra lageradministration til andre opgaver.
Virksomheden opnår en meget nem og effektiv måde at dele og distribuere f.eks. brevpapir og marketingmateriale mellem flere lokationer – gerne over landegrænser.
