Kald på eksperten

Når man designer skilte, hyldeforkanter eller klæbere til gulve eller vinduer, er det en god ide at inddrage eksperter tidligt i processen. Nogle gange kan 2 centimeter være afgørende for, at en UV tryksag bliver dyr eller billig.
Eksperten på UV tryk hedder hos os: Kell Andersen. Kell har mange års erfaring fra den grafiske branche og er en uundværlig samarbejdspartner, når man skal designe diverse UV materialer eller 3D tryk.
Kell Andersen, Bording:
Det bedste ved mit job er, når jeg kommer tidligt ind i dialogen omkring designet om tryksagerne. Der kan være en masse gode ideer og input, men kender man ikke materialernes muligheder, kan det ende med en løsning, der ikke modsvarer forventningerne. Hverken til kvalitet eller pris.
Det, jeg bidrager med, er at netop disse ting: Kendskab til materialerne og priserne. Nogle gange bliver vi først kontaktet, når designprocessen er overstået og designet godkendt. Så er det rigtig ærgerligt at skulle fortælle dem, at deres designoplæg ikke teknisk kan lade sig gøre, eller hvis de havde valgt et andet format, ville kampagnen være blevet markant billigere.
Uendelige muligheder i plast
Der er utrolig mange muligheder i UV materialer/plast. Traditionelt er plastmaterialer brugt i detailhandlen, og der har de deres klare berettigelse. Men også i andre brancher kan man med fordel bruge plast. Kun fantasien sætter grænser.
Kontakt Kell tidligt i processen og få råd og vejledning til din kampagne.
Hvad er POS materialer?
Point-Of-Sales – forkortet POS - materialer er et fælles navn for produkter, som kan bruges i detailhandlen til at markedsføre produkter in-store. POS materialer produceres typisk i UV tryk.
Kendetegnet ved POS materialer er, at de skal have en lang holdbarhed og skal kunne modstå meget slitage. Typiske POS materialer er skilte, plakater og klistermærker til gulve eller vinduer.
På næste side kan du se en hel oversigt over de mange forskellige UV produkter indenfor POS.
