SKI udvider samarbejdet med Bording
SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S) har netop offentliggjort hvilke leverandører, der er blevet udvalgt på rammekontrakt 0411 vedrørende Tryk og Kommunikation. Bording er stolt af at være blandt de udvalgte på delaftale 3, Visuel kommunikation og identitet, og delaftale 4, Tryk og efterbehandling.
Den nye aftale på tryk og efterbehandling omfatter alle former for grafisk tryk. Det betyder, at vi udover brevpapir, kuverter og blanketter nu også kan tilbyde for eksempel arktryk, foldere og andre former for kommunikationsmateriale.
Visuel kommunikation og identitet er nyt for Bording i SKI-regi. Det er dog ikke nyt for os, og vi betragter udvælgelsen til denne aftale som en blåstempling af den indsats, vi har lagt hos vore kunder gennem flere år.
Vi glæder os over fortsat at kunne tilbyde det offentlige Danmark vores ekspertise, produkter og serviceydelser og ser frem til et godt samarbejde med hver enkelt kunde.
